Škoda Roskilde

ŠKODA åbner for forudbestilling af elbilen ENYAQ iV

Nu kan man forudbestille ENYAQ iV og blive blandt de første til at få ŠKODAs nye elbil til sommer. Den kommer med hele 5 års Service- og Reparationsabonnement og en billig ladeløsning, så det er trygt og nemt at køre elbil.

Hvis man vil køre på sommerferie i en rummelig elbil, som kan krydse Danmark på en opladning, skal man besøge skoda.dk nu. Dér har ŠKODA nemlig åbnet for forudbestillingen af den nye ENYAQ iV, som kommer til Danmark til sommer.

Forudbestillingen er gratis og uforpligtende, og når man forudbestiller en ENYAQ iV, bliver man automatisk kontaktet af en ŠKODA-forhandler, når de danske priser er på plads senest i næste måned. Så kan man tale med ŠKODA-forhandleren om, hvilken model man er interesseret i.

Rækkevidde på op til 537 km

Det er modellerne ENYAQ iV 60 og ENYAQ iV 80, som kommer til Danmark først. Efter sommerferien følger ENYAQ iV 50, og senere på året kommer topmodellerne ŠKODA ENYAQ 80x iV og ENYAQ iV RS, som begge har firehjulstræk.

ENYAQ 60 iV har et batteri på 62 kWh (netto 58 kWh), en elmotor på 132 kW (179 hk)/310 Nm og en rækkevidde op til 390 km (WLTP). Vil man have den længste rækkevidde af alle modellerne, skal man vælge ENYAQ 80 iV. Den har et batteri på 82 kWh (netto 77 kWh), en elmotor på 150 kW (204 hk)/310 Nm og en rækkevidde på op til hele 537 km (WLTP) på en opladning.

Både ENYAQ 60 iV og ENYAQ 80 iV kan oplade med 11 kW AC tilsluttet en ladeboks, og de kan udstyres med hurtigladning på henholdsvis 100 kW DC og 125 kW DC. Så tager det kun 38 minutter at oplade ENYAQ 80 iV fra 5 til 80 procent.

ŠKODA er kendt for rummelige familiebiler, og SUV’en ENYAQ iV er ingen undtagelse. Selvom ENYAQ iV er en anelse kortere end ŠKODA OCTAVIA, har passagererne lige så meget plads som i ŠKODAs største SUV, KODIAQ. Derudover har ENYAQ iV et stort bagagerum på 585 liter, og vil man udbygge lastkapaciteten må både ENYAQ 60 iV og ENYAQ 80 iV trække en anhænger på 1.000 kg med bremser.

Inkl. 5 års Service- og Reparationsabonnement

ŠKODA lægger vægt på, at det skal være både trygt og nemt at køre elbil. Derfor bliver ENYAQ iV solgt inklusive et Service- og Reparationsabonnement 5 år/100.000 km. Altså skal man som ejer af en ENYAQ iV ikke bekymre sig om udgifter til serviceeftersyn og eventuelle reparationer mange år frem.

Ligeledes kan man slippe for at bekymre sig om opladning, for sammen med ENYAQ iV kan man få en standardinstallation af en ladeboks fra Clever til kun 2.500 kr. (værdi: 7.500 kr.). Den indgår i abonnementet Clever Unlimited*, hvor man får ubegrænset opladning hjemme og ude til en fast månedlig pris.

ŠKODA ENYAQ iV kan forudbestilles her.

*Installation af ladeboks fra Clever til kr. 2.500 (værdi kr. 7.500). Prisen gælder kun ved køb af fabriksny ŠKODA-elbil hos autoriserede ŠKODA-forhandlere i Danmark. Abonnement udbydes af Clever A/S uafhængigt af Skandinavisk Motor Co. 14 dages fortrydelsesret. Forudsætter BS-betaling. Læs mere: clever.dk/vilkaar. Clever Unlimited: 749 kr./måned. Installation af ladeboks: 2.500 kr., dog kan ekstraomkostninger forekomme, fx ved behov for grave- eller stilladsarbejde mv. Mindstepris i bindingsperiode (6 måneder): 6.994 kr. inkl. lån af ladeboks på privatadresse (DK). Hvert kvartal tilbagebetales et beløb for den mængde strøm, som er brugt til opladning ved ladeboksen efter fastsat takst, se clever.dk/tilbagebetaling. Clever Unlimited Network: 625 kr./måned. Mindstepris i bindingsperioden (6 måneder): 3.750 kr.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk