Om os
Škoda Roskilde blev grundlagt i 1977 af Benny Jensen under navnet Hedehusene Auto Service. Herfra blev der drevet autoværksted og solgt brugte biler. I 1977 blev vi autoriseret forhandler og servicepartner for Škoda og i år 2000 flyttede vi til vores nuværende adresse på Københavnsvej 190, hvor den topmoderne bygning netop var færdiggjort. Samtidig skiftede vi navn til Roskilde Bilcenter.
I 2011 overtog Benny Jensens to sønner Jacob Bøg og Lars Bøg forretningen, som i dag bemandes med dedikerede og begejsterede Škoda-entusiaster. Forretningen består af en salgsafdeling, et topmoderne værksted, et skadecenter og en administrationsafdeling. Vores forretning er godt forankret i lokalsamfundet, og vi har igennem året skabt en tæt kontakt med en lang række loyale kunder.
Uddannet personale og skræddersyet værktøj
Vores salgsmedarbejdere er specialuddannede til at yde dig den bedste rådgivning, og vores mekanikere bliver til stadighed uddannet, så de kan yde en effektiv og korrekt indsats på værkstedet, hvor de gør brug af værktøj og teknik, som er skræddersyet til præcis din model. På den måde sikrer vi dig en problemfri hverdag – både når du skal købe bil, og når du benytter den i dagligdagen.
Vores 800 kvm. store salgsudstilling byder på de nyeste modeller fra Škoda. Herudover har vi altid et varieret udvalg af spændende specialbiler. Kig forbi og lad dig inspirere til dit næste bilkøb.
Kompromisløs service
Med en Škoda går du aldrig på kompromis med kvalitet og køreglæde. Tilsvarende går vi hos Roskilde Bilcenter aldrig på kompromis med god kundeservice. Vi har specialuddannet personale både i vores salgsafdeling og på værkstedet, som fuldt ud matcher den avancerede, teknologiske køremaskine, som nutidens Škoda er. Hos os vil du finde en uformel atmosfære kombineret med et stort engagement og interesse for dig, din bil og dine behov.
Vores kundeløfter
Vi er dedikerede til at yde en ekstraordinær service overfor vores kunder. Derfor giver vi en række kundeløfter.
Se vores kundeløfter
Se vores personale og kontaktoplysninger her.